West Cork Glengarriff Series – Peat Charred Cask Finish

West Cork Glengarriff Series – Peat Charred Cask Finish

Bedømmelse: 63/100

Glem her, alt om tørv brugt til at tørre kornet. I stedet har de valgt at give selve fadene en omgang tørvrøg, på indersiderne.

Tørven er opgravet i den nærtliggende Glengarriff Forest i West Cork og efter dens oprindelige sherry-modning bliv whiskyen flyttet hertil og har befundet sig heri, i mindst seks måneder. Dens alkoholprocent er på 43%.

Vi har forresten også anmeldt West Cork Glengarriff Series – Bog Oak Charred Cask Finish.

Næse:

Godt med appelsin i en blanding med honning rammer promte ens næsebor efterfulgt af hør som er blevet jordslået. Så kommer karamel, banan, malt og ristede kakaobønner til. Anelse citrus og grønt æble. Andet; svag skovbund og fyrnåletræ.

Mund:

Let ristet malt møder her grønt æble (af og til er det mere alá pære i stedet), kul grillrøg, appelsin, godt med citrus og mælkechokolade. Igen kommer lidt jord men næsen byder på mere og en anelse sort peber vil frem.

Afslutning:

Kort længe med en meget svag røg efterfulgt af chokolade, igen en mælkechokolade som er blandet med lidt peber. Svag citrus og ellers dør den her (flader ud).

Resultat, tanker og score:

Resultat: 63/100.

Sammenlignet med West Cork Glengarriff Series – Bog Oak Charred Cask Finish så er denne langt bedre og føles mere helhjertet… så taget i betragtning, at prisen er den samme, ca. 190,- (når på tilbud, ellers ca. 275,-), ja så er det denne af disse to man skal vælge.

Dens røg er meget let og ligetil (pga. at kun fadene har fået tørvrøg). – Så et godt startsted at begynde på røg/tørv uden at blive skræmt væk. Bemærk dog den er alt andet end kompleks.

Del18
Tweet
Pin
Email