Monkey Coke

Monkey Coke

Du kender den sikkert bedst som Whisky & Coke el. Jack & Coke men denne gang tager vi hul på Monkey Coke. Primært pga. at vi har en del af disse flasker, som snart skal drikkes og fordi, at Whisky & Coke i sig selv vil kræve lidt flere forskellige colaer at teste med. Til denne Monkey Coke har vi forsøgt os med tre forskellige for at finde den der matcher en Monkey Shoulder bedst.

En sådan drink, hvor kun Cola og Monkey Shoulder (el. anden whisky skal til, prøv evt en rye) er populær hos mange. Primært pga. den er sød og mild men nok mest fordi, den ikke kræver nogen evner overhovedet. Selv den dårligste amatørbartender kan få denne til at sidde lige i skabet!

Ingredienser / Hvad du skal bruge:

Monkey Coke Ingredienser
  • 50 ml (1½ del) af en abe’s skulder, el. bare Monkey Shoulder.
  • 60 ml (2 dele) cola.
  • God mængde is.

Sådan laves den:

  1. Find et lowball glas frem, eller et andet flot et af slagsen.
  2. Fyld dette lidt over halvejs med din valgte cola.
  3. Tilføj nu Monkey Shoulder.

Resultat, tanker og score:

Monkey Coke med Red Bull (Økologisk) SIMPLY COLA: 5/5.

Monkey Coke med Red Bull (Økologisk) SIMPLY COLA
  • Et hit på den måde, at den smager mest dyr/eksklusiv. En restaurant vil sagtens kunne skrue prisen op her! Faktisk yderst lækker og smager ikke for sødt.

Monkey Coke med Coca-Cola: 4/5.

Monkey Coke med Coca-Cola
  • Smagen man kender og tilpas sød og mild, godt med karamel også, og lader stadig whiskyen komme til magten.

Monkey Coke med CULT Cola – Verdens stærkeste cola hvis man ikke tæller Japan med: 1/5.

Monkey Coke med CULT Cola
  • Smager som en syntetisk festaften hvor selv Monkey Shoulder går hen og virker som en vodkablanding med “karamelsmag”.
Share1
Tweet
Pin
Email