MacNair’s Lum Reek 12 Year Old

MacNair’s Lum Reek 12 Year Old

Bedømmelse: 70/100
Pris: 350,-

Fra GlenAllachie Distillers Company har vi her MacNair’s Lum Reek 12 Year Old som er en single malt med en alkoholprocent på 46% og til netop denne dram, har de gjort brug af først fyldte bourbon fade samt rødvin og Pedro Ximenez fade der til slut er blevet blandet sammen. MacNair’s drams kom på markedet i slutningen af 2018.

Og hvorfor så Lum Reek? Når der skal skåles som en skotte, skal der siges “lang may yer lum reek” der i bund og grund betyder noget i retningen af “må du leve et længere liv”.

Andet der bør nævnes er at den er ikke chill filtreret og uden tilsat farve. Prisen blev knap 350,- hos MoM og til sammenligning tager Whisky.dk 529,- da vi publicerede denne anmeldelse.

Næse:

Starter flot ud med pære, karamel, opvarmet smør og let afbrændt sukker. Dernæst følger blid røg og tørv efter med små lakridshints.

Mund:

Pæren er tydelig og det samme gælder for karamellen hvor friskkværnet kaffebønner nu også er kommet til, men en ret så lys kaffenote. Røgen er mere afdæmpet end forventet men ikke nødvendigvis dårligt og tørven er hellere ikke særlig “matcho” men alt i alt så er der egentlig et godt samspil mellem det hele. Af svage noter; smeltet smør, hvid pebber og grønt æble.

Eftersmag:

Medium længe, der har en “ok” varme og hvor sød tørv er den stærke spiller på banen. Anelse bål-røg er også til stede med tørv-noten er bestemt stærkest. Efterlader karamel i munden og anelse honning.

Resultat, tanker og score:

Resultat: 70/100.

Har man ikke smagt noget fra GlenAllachie Distillers Company før og er til blended malt, med peat, er denne MacNair’s Lum Reek 12 Year Old faktisk et fint GlenAllachie-begyndersted da den hverken er for svag eller kraftig.

Balancen er helt okay og tager vi udgangspunkt i 350,- hos MoM et godt køb, men… skal der gives de 529,- som whisky.dk mener, ja så er der meget andet, som er bedre til prisen, faktisk meget bedre.

Del13
Tweet
Pin
Email