Linkwood 11 års (Batch 4) – That Boutique-y Whisky Company

Linkwood 11 års (Batch 4) – That Boutique-y Whisky Company

Bedømmelse: 68/100
Pris: 325,-

Så tager vi hul på en TBWC aftapning mere og denne Linkwood 11 års #4 (“batch 4”) er der 956 af i alt. Vores har flaskenr. 246.

Linkwood-destilleriet befinder sig i Speyside-distriktet og er ejet af Diageo. Destilleriet blev bygget i 1821 og produktionen startede i 1825 med en kapacitet på 4.500 liter om året. Destilleriet var bl.a. midlertidgt lukket mellem 1941 og 1945 som følge af bygmangel under Anden Verdenskrig.

Næse:

Meget tilbageholdende / svag næse hvor grønt æble, vanilje, citronskal og ristet korn let kan opfanges. Anelse metal/unghed men bestemt afdæmpet men det er så fordi hele dens næse er alt andet end en “duftbombe”. Andet der her kan opfanges og her skal man anstrenge sig samt komme mange gange tilbage; peber, fersken, peanuts og friskbagt toast/lyst-brød.

Mund:

Æble i en blanding med marcipan efterfulgt af honning, nektarin og citron. Svag metal samt hvidvins-noter og munden her, er en anelse bitter. – Slet ikke hvad Linkwood normtalt byder på.

Afslutning:

Kort afslutning hvor der er en fin balance mellem sødme og bitterhed hvor træ i en blanding med karamel er hvad man sidder tilbage med.

Resultat, tanker og score:

Resultat: 68/100. 

Ganske hæderlig men bestemt en som hurtigt vil gå i glemmebogen… og smager i øvrigt en del yngre end de 11 år. Når det så er sagt er den fin til prisen og er let at få “ned”. Dvs alle vil kunne være med her.

Del11
Tweet
Pin
Email