Kentucky Gentleman Straight Bourbon Whiskey

Kentucky Gentleman Straight Bourbon Whiskey

Bedømmelse: 25/100

Vi fandt en bourbon mere, produceret af Sazerac Company på Barton destilleriet, som har til huse i Bardstown, Kentucky og igen her, var der tale om en pris på 135,-. Den forrige “Kentucky Tavern Straight Bourbon Whiskey” kan du sikkert finde et link til i bunden af denne anmeldelse. På trods af at prisen var den samme på købsdagen, så kan vi alligevel finde “Aged 4 Years” på flaskens hals så forventningen er gået lidt op, på trods af, at den allerede anmeldte ikke var et hit.

Det vi står med i hænderne her er 51% bourbon og 49% korn spiritus. Altså en bourbon som faktisk ikke er en bourbon. Faktisk er der tale om noget måske fint blandet med ufiltreret vodka.

Det sjove vil netop Kentucky Gentleman Straight Bourbon Whiskey er, at det russiske forbrugerbeskyttelsesagentur, Rospotrebnadzor ifølge dem selv fandt kemikaliet phthalater (hormonforstyrrende stof) og importen blev derfor stoppet. Importforbudet mod Kentucky Gentleman bør ses i sammenhæng med diverse tvists der har været mellem USA og Rusland og igen vil faktisk give svar på om dette forbud stadig er gældende. Det vi står med i hænderne her er 51% bourbon og 49% korn spiritus.

Næse:

Flad og tom næse med let krydderi, sirup, karamel og anelse vådt træ (cedertræ). En lille brændt sukker gemmer sig bagerst.

Mund:

Så har vi igen-igen smag af “ung” (metal) fra Sazerac Company. Faktisk mere metal end den forrige vi smagte. Nok til at få en svejser til at føle sig hjemme. Krydderi er igen til stede som noget af det eneste blandet med vådt kedeligt træ (alá cedertræ) på grænsen tilm at man ikke ville bruge det i en brændeovn indendørs. En stor del sødme der er intetsigende.

Afslutning:

Kort længe hvor vodka med whiskysmag er det eneste som faktisk er at bemærke.

Resultat, tanker og score:

Resultat: 25/100.

Egentligt ved at være sjældet, at man støder på noget så ubalanceret, hvor man hellere ønsker flasken tømt i køkkenvasken.

Skulle du falde over denne i en butik eller på nettet, så bare luk øjnene og bevæg dig videre. Alternativ køb denne og del ud til venner og familie, og du vil være sikker på, at de lader dine andre flasker stå medmindre de har lidt kendskab. Som andre har anmeldt diverse steder, så får man her alkohol med dårlig smag og iste-farve. Andre skriver, at en gentleman fra Kentucky aldrig ville deltage i at drikke denne ånd og de har helt ret.

Del4
Tweet
Pin
Reddit
Del