Johnnie Walker A Song of Ice (Game of Thrones)

Johnnie Walker A Song of Ice (Game of Thrones)

Bedømmelse: 38/100
Pris: 350,-

Vi har allerede anmeldt Song of Fire og nu, er det blevet tid til at smage, om Song of Ice kan formå at gøre det bedre. Med Song of Ice må der vinkes farvel til Caol Ila og Cardhu hvis andel (ukendt) er blevet udskiftet med single malts fra Clynelish (en af Skotlands mest nordlige destillerier).

Dens alkoholprocent er på 40,2% og som med White Walker, er det tiltænkt at denne Song of Ice skal hældes over is eller i fryseren, for at opnå en ” kold og glat finish”, som de selv skriver det.

Næse:

Meget frugtholdig i form af fersken, ananaskirsebær, mango og papaya hvornæst karamel og vanilje kommer frem efterfulgt af lyst friskbagt brød men hints fra citrus. Hints fra rapsmark og lyng.

Mund:

Godt med grønt æble blandet med fersken og citrus. Så ankommer smagen af let raps, i retningen af småharsk.. hvor blomster hurtigt tager over. (Smager lidt som en klassisk blomsterblanding til haven, som et par børn har forsøgt at lave hjemmelavet parfume fra.) Så ankommer karamel og honningsødme hvor lidt citrus forsøger at kommer frem, af og til. – Når afkølet får den lidt “fløde”-smag over sig.

Afslutning:

Kort af længde der er alt for sød og ender ud i citrus. – Dette kan virkelig ikke beskrives længere, for mere er der ikke at opfange.

Resultat, tanker og score:

Bedømmelse: 38/100.

Johnni Walker Song of Ice er bedre end White Walker men mere svag end Song og Fire og en nedkølet udgave af denne, gør den absolut kedelig. – Så stuetemperatur anbefales på det kraftigste.

Faktisk blev den en anelse mere “dramatisk” ved opvarmning i glasset, mellem ens håndflader et stykke tid. Dette ændrer dog ikke på, at Song of Ice altid vil være Song of the Boring Ones.

Vælger man at kaste sig ud i en JH GoT-aften med White, Ice og Fire anbefaler vi herfra, at det er i nævnte rækkefølge for den bedst mulige oplevelse. Særligt hvis de to første er nedkølede som tiltænkt.

Relaterede anmeldelser & publiceringer:

Del12
Tweet
Pin
Email