House Malt 2011/16 single ‘Born-on-Islay’ Malt (W&M)

House Malt 2011/16 single ‘Born-on-Islay’ Malt (W&M)

Bedømmelse: 64/100

Denne House Malt 2011/16 single ‘Born-on-Islay’ Malt er en del af Wilson og Morgan´s Barrel Selection serie, destilleret i december, 2011 og aftappet i april, 2016 med en alkoholprocenten er på 43%. På etiketten fremgår medicinsk og røg som dens karakter.

Meget mere information er der faktisk ikke at finde og pga. den lave kostpris, så har der ikke været grundlag for at kontakte W&M for mere information. – Ved én hurtig søgning kom brugen af American Oak og Sherry fade frem.

Importøren af denne flaske i skabet er Mac Y.

House Malt 2011/16 single ‘Born-on-Islay’ Malt (W&M) white background / on paper

Farve:

Rav.

Næse:

Tørvrøg og yderst medicinsk med lidt peber og lakrids der fint matcher hinanden.

Smag:

Sød røg med god frugtsmag uden at blive for sød. Yderst rig og meget varmende hvor kaffe svagt vil frem i baggrunden.

Eftersmag:

Lang, varm og vedholdende eftersmag. Røg, krydderi, sødt og smager meget ung men nok til at være fin rund og moden.

Resultat: 64/100.

Nok ikke én der vil blive købt igen men udemærket balance mellem tørhed og malten. En meget nær typisk Islay whisky der let vil kunne gå i glemmebogen.

Share
Tweet
Pin
Email