Skal du svinge din whisky?

Skal du svinge din whisky?

Vin svinges for at indføre ilt og det er her den nedbrydes. Denne nedbrydningsproces “åbner op” for vinens aromaer og smag. Ift. whisky sker oxygeneringen med vin relativt hurtigt, faktisk på få minutter hvor sving/hvirvel på få sekunder vil kunne ændrer smagen. Dette kan du ikke med whisky da den vil fordampe, før at den vil kunne iltes.

Når du svinger kan du dog få indblik i bl.a. proof og alder. “Grøn”-tip: Jo mere du svinger din whisky, jo mindre vil den brænde.

Jeg kan kun smage røg, intet andet. Gør jeg noget forkert?

Jeg kan kun smage røg, intet andet. Gør jeg noget forkert

Hvis du ikke er til røgfyldt whisky er det som at gumle løs på kulbriketter og cigaretter og enten er man til tørv (røg) eller ikke. – Bag røgen vil du faktisk finde, hvad du ellers plejer i din whisky men indtil du er nok “hærdet”, vil du ramme en mur. Det bedste du kan er faktisk blot at dufte og smage på nok og over tid, vil din hjerne helt ignorere røgaromaen. Det er sådan at enhver stimulus vil din hjerne reagere mindre og mindre på over tid, lige som med “konebrok”.

Hvilket whisky glas skal jeg vælge og hvilket er bedst?

Hvilket whisky glas skal jeg vælge og hvilket er bedst

De eneste du behøver at kende til er Norlan, Glencairn, Riedel, og Neat og husk på at, whiskyglas er designet til at hjælpe dig med at få mere af din whisky.

Her er et overblik over de mest populære og dens funktion:

  • NEAT: Den brede munding leder aromaer til din næse samt hjælper den ift. ethanol koncentrationen. Din whisky vil her brænde dig mindre. – Et godt glas til alt der drikkes neat og derfor dette navn.
  • Riedel: Tulipformen på dette glas tjener samme funktion som NEAT-glasset, men med mindre ethanoludluftning.
  • Norlan: Dette er dybest set et Riedel glas indkapslet i en “dobbeltvæg”. Norlan fungerer helt ens som Riedel, men med et ekstra isolerende lag for at holde dig fra at opvarme din whisky.
  • Glencairn: En opadgående tragt. – Dette glas leder alt til din næse hvor du får aromaterne og ethanol serveret. Dette er det foretrukne glas hos de fleste.

Hvor lang tid kan min whisky holde sig når åbnet?

Hvor lang tid kan min whisky holde sig når åbnet?

Der er tre ting der påvirker holdbarheden af din whisk[e]y.

  1. Temperatur.
  2. Lys.
  3. luft.

Dvs. det du ønsker er, ingen direkte sollys samt at undgå store temperaturændringer. I øvrigt så er luften den, der vil påvirke din whisky mest.

En whisky der er over halvt fyldt og har været opbevaret korrekt, vil du sagtens kunne have mellem 2-3 år (typisk de 2,5 år). Er der under det halve tilbage, så har du max. et halvt års levetid og hvis bundsjat, ikke mere end 1-2 måneder.

Opbevaring af din whisky

Opbevaring af din whisky

Du er sikkert ikke i tvivl om, at din whisky skal stå op og ikke ligge ned! Netop fordi at ift. vin vil din whisk[e]y “spise” af proppen (pga. alkoholprocenten). Hvad mange faktisk glemmer er, at hver 2-3 uge skal proppen gøres våd, hvilket gøres ved at holde flasken på hovedet ganske kort. Er der tale om langtidsopbevaring bør du dyppe hele toppen ned i voks.