Deanston 18 Year Old

Deanston 18 Year Old

Bedømmelse: 72/100

Ved floden Teith og ikke så langt fra Stirling finder vi Deanston distilleriet (whiskyproduktion siden 1966) som er ejet af Scotch Whisky Producer Distell Group Limited, der også ejer Bunnahabhain samt Tobermory.

Deanston er bl.a. kendt for, at “de” var for tidligt ude med whisky som slet ikke var egnet til salg, kort efter deres opstart og dette følger dem stadig lidt den dag i dag hvilket dog langt fra er tilfældet mere. Vi har her fået fat på en 18 års, #3 hvis farver er naturlig og så er den un-chill filtreret. Dens alkoholprocent er på 46.3%. Fadene der er gjort brug af er alm. hogshead efterfulgt af først-fyldte Kentucky bourbon fade, – dens finish.

Priser / Awards:

  • Gold – Scotch Single Malt – Highland – 2017 International Wine & Spirit Competition.
  • Gold – Highlands & Islands 13-18yo – 2015 The Scotch Whisky Masters (The Spirits Business)

Næse:

Stærkest har vi egetræ, citron, vanilje og hørstof efterfulgt af grønt æble, honning og friskbagt brød. Svage hints fra pebber, abrikos, appelsin og valnødder. Fra “lang” afstand er surdejsduft at finde i en blanding med jord.

Mund:

Anderledes end hvad der forventes (ud fra næsen) og mere mild, hvor egetræet forstår at træde frem sammen med vådt hørstof / en våd hørstof sæk, surdej og lyng-honning. Det der opfanges i næsen, er bestemt stadig til stede men de stærke noter i er blevet mere afdæmpede frem for de “svage”. Mælkechokolade og diverse tropiske frugter vil også spille med og alt-i-alt er den faktisk meget interessant, hvis man giver sig meget god tid med denne dram. Andet der kan smages men ikke tydeligt, er; citron, olivenolie, maltsødme, kakifrugt og uld.

Afslutning:

Medium af længe hvor egetræ og maltsødme “lægger sig” i munden. Afslutningen er mere krydret end næse og mund og består sådan ca. af peber, allehånde og bukkehorn.

Resultat, tanker og score:

Resultat: 72/100.

Kompleksiteten er ganske udemærket og balancen fin… Mange vil kunne lide den men hænderne, de kommer ikke op over hovedet, i begejstring. I øvrigt er det hellere ikke den bedste Deanston “so-far” men da vi ikke anmelder ud fra samples bliver det en anden gang med noget bedre herfra.

Er man fast besluttet på, at man mangler en Deanston dram derhjemme vil en bedre anbefaling være f.eks. Deanston 20 Year Old (That Boutqiue-y Whisky Company) som er en tand for ikke at sige en stor tand mere interessant og dens merpris er ikke så vild igen.

Del25
Tweet
Pin
Email