Clonakilty Single Grain Bordeaux Finish 8 års (Batch 1)

Clonakilty Single Grain Bordeaux Finish 8 års (Batch 1)

Bedømmelse: 61/100
Pris: 400,-

Fra Clonakilty Distillery står vi her med deres 8 års single grain whisky som har fået en Bordeaux finish. Deres fadlager (ca. 30 meter over havets overflade) er placeret så tæt på kysten, som det har været muligt, i County Cork og deres korn er høstet fra de nærtliggende marker til Galley Head fyret.

Ifølge dem selv er der her tale om noget helt særligt, idet kornet er udsat for bl.a. havtåge, blød regn og havsprøjt som skulle give kompleksitet til jorden der skulle “gå ind i” kornet. De skriver i øvrigt også at deres placering gør, at luften her er ren pga dens lange “rejse” over Atlanterhavet, hmm.

Batch nr. 1 består af 1000 flasker og der er tale om en alkoholprocent på 43.6%.

Næse:

Appelsinskal, peber og rababerkompot er tydeligt i ens næse men denne rababerkompot-note har lidt blomme over sig. Svag egeduft i en blanding med honning kan dernæst opfanges og små hints fra ananas, fersken og peber.

Mund:

Hvid chokolade i et stærkt møde med tranebær, grønne æbler og vanilje. Diverse noter fra eg er tydeligt og ikke særligt i balance med allerede nævnt. Dens mund/smag har mere blomme end rababerkompot over sig men begge er stadig lette at få sig smagt vej til. Anelse peber og “havvand” men ikke noget man tænker -hold da op- over. Små hints fra appelsin og jordbærsyltetøj.

Afslutning:

Kort med tydelig korn, eg og peber.

Resultat, tanker og score:

Resultat: 61/100.

Til en pris på nær 400,- sidder man og er en del skuffet. Den er ikke dårlig men bare hellere ikke rigtig god og det med ren luft pga kystplacering (“Pure clean air”, deres hjemmeside), gab noget rent salgsgas. Fint nok hvis kyster er lig med renere luft men så gør mange destillerier brug af “særligt korn” og findes der overhovedet rent luft på kloden mere.

Ellers så, et fint bud på en single grain dram men helt samme dramoplevelse kan findes billigere flasken er dog yderst flot.

Relaterede anmeldelser & publiceringer:

Pin It on Pinterest

Share This